Halstørklæder i lange baner

RIP mit allerførste ego-strik.

De første mange af mine strikke projekter var halstørklæder i ret riller eller rib. Der var det forliste lyseblå tørklæde der desværre måtte lade livet til en gymnasiefest.
Så var der det hvide som blev så grimt at jeg ikke har brugt det mere end et par gange i offentligheden.
Så var der det jeg strikkede til en kær veninde i gymnasiet. Knaldrødt og noget pænere end de tidligere projekter.

Det sidste halstørklæde jeg strikkede var til min mor i julegave, julen 2018. Mørkeblåt, strikket i rib, 2,5 meter langt. Det bruger hun heldigvis meget - men har forældre ikke en pligt til det selvom de ikke nødvendigvis synes det er det fineste i verden?

Halstørklæder tør jeg sige at jeg efter hånden har styr på og jeg har nu at vovet mig ud på lidt dybere vand.

Det næste projekt jeg gik i gang med var et babytæppe til min nyeste kusine. Stadig et forholdsvist nemt mønster men dog, et mønster. Tæppet er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana i farven Old Rose 227 på pind 5 mm. Siden har jeg strikket 2 tæpper mere af samme slags til et tvillingepar i familien, nu kan jeg vist det mønster uden ad. 

Mos - Krittewitt